Blog Image

Styrkekommunikation

Om bloggen

Stort og småt, vidt og bredt, nyt og gammelt samt tips og tricks om personlig styrke og kommunikative kompetencer.

Skolereformen

Personlig styrke Posted on 08 Jul, 2014 12:30

Aaahh, jeg kan ikke lade være! Så here goes:

Læs lige den her artikel i Politiken: http://politiken.dk/indland/ECE2337540/magnus-mor-da-jeg-saa-min-soens-skema-blev-det-for-meget/

Hvis du ikke gider det, så forstår jeg det godt. Man bliver
altså lidt træt, ikke? Den handler om endnu en mor, der synger den samme sang
som de andre om, at det er synd for hendes lille Magnus, at han skal være i
skole helt til kl. 15. Nej vent, kl. ca. 15…

Altså, er den 11-årige Magnus stor eller lille? Stor nok til
selv at gå hjem fra skole og være alene hjemme? Eller for lille til at være i
skole til kl. 15? Jeg forstår det ikke helt. Og hvilket job har den der mor,
der overvejer at “hente ham før tid, for at give ham mere fritid…”? Jeg
vil antage, at temmelig mange almindelige 11-årige efter skoletid – ” i gamle
dage” alligevel gik i DUS / SFO / fritidshjem / whatever for at lege med deres
venner og have et sted at opholde sig, indtil deres forældre får fri og kommer
hjem. Er der ikke stadig nogen tilbage i Danmark, som arbejder til kl. 16 mon?

Det er den helt klassiske enten-eller tænkning, og det er det, der er galt her. Hele
diskursen om, at noget er surt og noget andet er sødt, er helt skør. Det er enten skole eller fritid, læring eller
leg, undervisning eller pause, ro eller kaos, skole eller venner. Børnene kommer til at koble skolen med det sure og
fritiden sammen med det sjove, – selvom det ligeså godt kunne være, – og i
praksis ofte er, omvendt… Det lærer de af de voksne, som taler sådan her om
reformen.

Vi kunne jo også tale om, at det bliver sjovt at lære sammen
med sine venner. Sjovt og dejligt at lære og udvikle sig. At udvikle sig fysisk,
psykisk, socialt og relationelt, sammen med sine venner og i trygge omgivelser.
At lære faglige emner samtidig med
det relationelle. At man kan lære noget af både lærere, pædagoger og af hinanden.

Nu er den her – reformen, og der er nogle (voksne
ganskevist, men alligevel), der har tænkt sig om, for at gøre den så god som
muligt. Nogle, der har en faglighed indenfor dette her. Skulle vi så ikke lige
give den en chance? For vores børns skyld?



Tre ting, du kan lære af cirkus

Handlingsorienteret ledelse Posted on 28 Jun, 2013 17:06

Da jeg i sidste uge var i cirkus, opdagede jeg, at der er
rigtig meget, som jeg kan lære af cirkus. Jeg er jo et almindeligt menneske, og
jeg kan jo altså godt nok hverken cykle på ét hjul på en line i 6 meters højde
eller bøje ryggen så langt tilbage, at jeg kan tage hovedet mellem knæene
(selvom nogle måske nok ville mene, at jeg af og til har hovedet under armen, –
men det er en anden historie)… Altså, – der er nogle ting, som vi alle sammen
kan lære noget af, og her vil jeg dele dem med dig.

Nøjagtighed giver lethed

Det første jeg bemærkede var, hvor let alting så ud til at
være. Artisterne fløj rundt på og over manegen, hoppede, slog ud med armene og
kravlede rundt på ting og sager. Og dyr… Og så bemærkede jeg, hvorfor det så
så let ud. Grunden til at trapezdanserne kunne hoppe rundt som de gjorde. Grunden
til, at tæppet i manegen hurtigt og let blev foldet sammen og ud igen. Grunden
til, at folk grinede af klovnen var den samme: Nøjagtighed. Hjælperne ved
nøjagtigt, hvor trapezdanserens sko skal stå, så han nemt kan hoppe i dem. De ved
nøjagtigt, hvor de hver især skal stå og hvad de skal hive i, når tæppet skal
foldes sammen og musikken ved nøjagtigt, hvornår klovnen vil tabe hatten. Så de
er klar! Det faktum, at alle kender deres rolle, ved nøjagtigt hvad der kræves
af dem og kender tidsplanen er helt afgørende for, hvordan artisterne
performer.

Hjælp kunden til begejstring

Det næste jeg blev fanget af, var artisternes stolthed.
Altså, – ingen andre steder i dette janteland er det tilladt på samme måde at
stille sig frem og kræve publikums jubel (det skulle da lige være i rockmusik,
men det er vist heller ikke helt almindelige mennesker, der begår sig i det
game. Og der er helt sikker også noget, vi andre kan lære af dem, men det er
vist også en anden sag). Det var helt fantastisk at se, hvordan de to (trænede,
stærke, lækre, svedglinsede) sundt udseende unge mænd svang sig rundt på ét
hjul på en cykel oppe under teltdugen og med den ene hånd balancerede med
makkeren, mens den anden hånd taktfast opfordrede publikum til at klappe og
huje. Og bagefter, så stod de frem, bukkede, strakte nakken, skød brystet frem
og fortsatte med at insistere med gestik og mimik på, at publikum jublede endnu
og endnu mere. Tænk lige på, hvad der ville ske, hvis du gjorde det, på dit
arbejde… Det sjove er, at fordi de
gjorde det, blev jeg som tilskuer faktisk endnu mere begejstret! Det hjalp mig
til at finde ud af, at de rent faktisk var helt ekstraordinært gode, – også
selvom vi nu var nået hen efter pausen og børnene var ved at være trætte. Jeg
vil helt sikkert til at gøre det lidt mere, det med at hjælpe min kunde til
begejstring, for det får hun altså rigtig meget ud af.

Udnyt elefanten

Og så en helt tredje ting, jeg fik øje på: I pausen kunne
man komme op og ride to runder i manegen på elefanten. To runder, ca. 20
sekunder. Og elefanten kan have op til 5 personer på ryggen på samme tid. Det
kostede 30 kr. pr. person, og selvom jeg ikke er matematisk student, kan jeg
godt regne ud, at det er en rigtig god forretning i en 20 minutters
pause! Men det er jo egentligt ganske klogt tænkt. Herregud, 30 kr. er jo ikke
alverden, tænker jeg som publikum og mor (og slet ikke hvis man i forvejen lige
har givet omkring 1000 kr. for en familietur i cirkus), og der var kø til
elefanten, kan du tro. Og når de nu alligevel har elefanten fremme, har støvet
den af og givet den en fjer på hovedet så den er fin, så kan de jo ligeså godt
få så meget ud af det som muligt. Genialt. På samme måde gjorde artisterne sig
også nyttige (og attraktive) i boderne i pausen, – mine unger syntes at det var
helt fantastisk at købe sodavand af hende den sigøjnerudklædte, pallietbesatte
og mørklødede slangedame, der kunne få hovedet bagover og helt ned til måsen,
og som blinkede hemmelighedsfuldt til dem. Så fremover vil jeg huske at kigge
efter, på hvilke andre områder end de umiddelbart tiltænkte, jeg kan bruge mine
elefanter og sigøjner-evner.

Her er de så.

Her er de tre mest oplagte ting, som jeg har lært af at være
i cirkus i år.

·
Nøjagtighed giver lethed

·
Hjælp kunden til begejstring

·
Udnyt elefanten

Sådan, vær så god. Du kan jo bare tage og lære det også!
Måske vidste du det allerede, det gjorde jeg vist egentligt også, men så er du
i hvert fald blevet mindet om det. Du er meget velkommen til at skrive til mig,
hvis du kommer i tanker om noget andet, man også kan lære af cirkus eller hvad
du ellers mener om det, jeg har skrevet. Skriv til mig på tine@bjoerka.dk.

Og så en allersidste ting: GOD SOMMER for pokker!



Der er så meget, kvinder ikke forstår…

Personlig styrke Posted on 28 Mar, 2013 21:26

Ting, jeg ikke forstår:

Disneysjov med danske undertekster

Kravlesko med snørrebånd

At Blockbuster stadig findes (“Jeg smutter lige ned og afleverer videofilmen” – er det en sætning, du har hørt for nyligt?)



Sådan tackler du besværlige mennesker

Personlig styrke Posted on 21 Mar, 2013 20:34

Til ære for og på opfordring fra to skønne kvinder, bringer jeg her et sær-indlæg, som jeg blev inspireret til af en bog, som jeg ikke gad at læse. Titlen var “sådan tackler du besværlige mennesker” og det er sandsynligvis en fin bog, som på en eller flere måder kategoriserer, beskriver, generaliserer og giver gode råd. Jeg fik den ikke læst, havde ganske enkelt ikke energi til den alligevel, men opdagede, at jeg selv har en hel del meninger om det med såkaldte besværlige mennesker…

Nå men, vi skal nok lige starte med at fastslå, at der jo i virkeligheden slet ikke findes besværlige mennesker, kun uhensigtsmæssige gensvar. Præcis ligesom der jo heller ikke findes dårligt vejr (eller, altså… nå ja…). Men, med det hellige mål for øje, kalder vi her alligevel en spade for en spade, og et besværligt menneske for beværligt.

Besværlige mennesker ved jo (ligesom vejret) slet ikke selv, at de er besværlige. Ofte tror de fejlagtigt at de er hjælpsomme, eller – endnu værre – sjove. Som min ven Jon pointerer i sit indlæg på animo (Find det her: http://www.amino.dk/blogs/jonkjaernielsen/archive/2013/01/22/arbejdsgl-230-de-er-ikke-en-god-frokost.aspx) er der i ny og næ nogle, der på spørgsmålet om, hvad der giver dem arbejdsglæde, svarer frokosten. Ja, sjovt ikke? Dem kender jeg godt, og det gør du sikkert også. Det er også dem, jeg mødte i mit job i hendengangne Tivoliland i Aalborg, og som på spørgsmålet: Må jeg bede om dit postnummer, svarede Hø hø, skriver du så til mig? Man bliver altså lidt træt… Og det er dem, der altid har en dumsmart / kæk / sarkastisk bemærkning til whatever du siger. Du kender dem godt, ikke? De er de sjove-besværlige.

(Hvis du selv er en af dem, kommer der her en opfordring, som selvfølgelig er helt for egen regning, men som med garanti kunne være udtrykt på vegne af rigtig mange danske foredragsholdere og undervisere: Vil du ikke nok lade være med det?)

Der er mange måder de besværlige kan være besværlige på på en arbejdsplads. De kan være besværlige til et møde, som medarbejder, som leder eller som kollega, og de kan være det ved at være kritiske, anklagende, provokerende, passive eller meget andet.

Så, for at komme til sagen og svare på spørgsmålet om, hvordan du nu tackler de her besværlige mennesker, vil jeg bruge eksemplet med børn (På den måde kommer du nok ikke til at føle dig ramt, for du er ganske sandsynligt voksen). Så prøv lige at tænke over det her: Det er ikke de besværlige børns skyld, at de er besværlige! Som familievejleder Lola Jensen siger, så burde de besværlige børn, hun mødte på aflastningscentrene i sine unge dage, have sendt deres forældre…

Dermed kan man sige, at du som kollega til et besværligt menneske, med fordel kan se lidt på din egen adfærd. Der er ingen børn, der ønsker at være besværlige, og der er ingen mennesker, der står op om morgenen og tænker: I dag skal jeg vel nok være meget besværlig! De har bare brug for lidt hjælp til, hvordan de kan være så hjælpsomme eller sjove, som de jo så gerne vil være. Så her er et par tips til, hvordan du kan hjælpe dem med det:

Sådan tackler du besværlige mennesker

Når du er mødeleder, så sørg for at
tage rollen. Skab tryghed og hjælp mødedeltagerne til at være godt
forberedte og vær en god facilitator. Mødeledelse kan du læse en
masse gode råd om (sikkert også her en gang i en nær fremtid), så
brug de gode råd.

Når du er leder, så sørg for at tage
rollen som leder. Skab tryghed hos dine medarbejdere ved at være
klar i spyttet, vis vejen og målet. Træd i karakter og sig med ord,
hvad du forventer af hvem og hvordan. Besværlige mennesker er helt
sikkert heller ikke tankelæsere…

Når du er kollega, så sørg for at
holde din egen sti ren, dine kolleger vil matche dig. En besværlig
kollega inviterer grundigt til forsvar, irritationer og spydigheder,
men ved at insistere på at du vil tale ordentligt og ikke lade dig
provokere, nærmest tvinger du kollegaen til at matche din
kommunikation. Prøv det, du vil blive overrasket!

Når du føler dig ramt af et
besværligt menneske, så sig fra! Sig klart og tydeligt og med
præcise og velvalgte ord (du kan fx øve dig foran spejlet!), at du
føler dig ramt og ikke har lyst til at være i den her situation.
Hjælp din kollega med at finde frem til det, der egentligt var hans
ærinde – som garanteret ikke har været at være besværlig. Og
husk så også lige at bemærke det, – med ord, når du lægger mærke
til, at din kollega faktisk lykkes med at være sjov eller hjælpsom
på den rigtige måde.

Og så til sidst et helt enkelt tip,
som du kan bruge i rigtig mange situationer: Når du bliver trængt
på den ene eller den anden måde, så stil den anden et spørgsmål. Bed fx om et eksempel, en uddybning eller spørg: Hvad mener du?
den måde får du tid til at tænke dig om, og du giver den anden en
chance for at komme ud af ”besværlig”-rollen og få valgt en
anden måde at udtrykke sig på.

Nu skulle du gerne være ”klædt på”
til at tackle en dag med ”dårligt vejr” på arbejdspladsen. God fornøjelse!



Gå “all in”!

Personlig styrke Posted on 14 Jan, 2013 22:49

Lige nu læser jeg bøgerne bag den populære serie “Game of thrones”. Bøgerne er fuld af mystik, romantik, snigmordere og bastarder, og der er eventyr, intriger og spænding på hver en side!

Det får mig til at tænke på, hvordan hver eneste karakter går “all in”, forfølger sine mål og kæmper til der flyder blod, sved og tårer.

Tænk hvis vi også gjorde det i dag i vores verden… Hvis vi betragtede hver en magtkamp som en kamp om tronen og engagerede os lige så ivrigt – omend måske knap så bogstaveligt – og kæmpede for det, vi tror på og står for i vores job.

Det kan være en spændende kilde til inspiration og en opfordring til at rejse sig fra stolen og handle.

I dag!

Man siger, at man skal vælge sine kampe. Hvordan ville dit arbejdsliv udforme sig, hvis du engagerede dig lidt mere – tog lidt flere kampe – eller gik “all in”?



Hemmeligheden bag salget af den gode idé

Handlingsorienteret ledelse Posted on 11 Jan, 2013 22:08

Jeg kan sige en hel masse om ledelse – og det skal jeg også nok. Men inden det kommer så vidt, er jeg nødt til lige at sige noget andet.

Hvad er en leder uden følgere? Altså, hvis ikke der er nogen eller noget at lede, er man vel egentligt en ret sølle leder…

Den egentlige magt, – hvis man ellers kan tale om magt i forbindelse med ledelse, men det er en helt anden sag, den har den første, som følger – the first follower.

For lederen handler det altså om at skille sig ud og gøre noget, der er tilpas anderledes og forstyrrende – men ikke FOR anderledes, for han skal gerne kunne få andre med på idéen.

Når han har bare én mere med, så er han ikke længere alene, og så er det meget nemmere at få andre med, og snart er man en gruppe. Og hvis idéen er ny eller nytænkende, er man en ret hip gruppe – og lederen har succes med sin idé.

Som leder er det altså afgørende, at have (mindst) én anden person, der følger dig og støtter dig. Det er derfor de rigtig gode kommunikatorer aftaler med nogen, at de vil støtte dem, INDEN de lancerer deres idé!

Vil du have gennemslagskraft, når du præsenterer din idé, er der masser af fif og tips til det – men intet arbejde er ikke gjort alene og uden støtte!

Se bare her: http://www.youtube.com/watch?v=fW8amMCVAJQ

PS. Faktisk er det jo det samme med en blog. Vil du ikke nok være en af mine “first followers”? Taaak!



Tim Tams

Personlig styrke Posted on 11 Jan, 2013 21:31

Okay, jeg indrømmer det gerne. Jeg er en TIM TAM SUCKER!

Det betyder, at jeg er helt vildt med de australske kiks (chokolade med chokolade – det kan ikke gå galt!), som hedder Tim Tams.

Man spiser dem ved, at man bider hul i det ene hjørne og i det diagonalt modsatte hjørne. Derefter sætter man det ene (manglende) hjørne ned i kaffen og suger kaffen op gennem kiksen. Det hedder “Tim Tam suck” eller “Tim Tam Slam”.

Ja ja, jeg ved det godt. Det lyder ulækkert. Og det er det faktisk også. Men det er jo hele pointen: Smagen af chokolade / kaffe kombineret med den smeltede kiks, som løber ned af hånden, – jeg siger det bare: HIMMELSK!

Her: http://www.youtube.com/watch?v=BHzMfZ1FaqA kan du se Natalie Imbruglia vise Graham Norton hvordan man gør.

Og her kan du se Jennifer Lowe Hewit vise det. http://www.youtube.com/watch?v=NplQNaU1SyM

Natalie Imbruglia bruger te, Jennifer Lowe Hewit bruger kaffe, men bider kiksen forkert (argh, amatører!), men de kalder det begge for “orgasmic”!

Jeg behøver vist ikke sige mere… Vil nogen venligst få de her kiks indført i Danmark, ASAP?



Stram op!

Personlig styrke Posted on 11 Jan, 2013 20:47

Ooookay…

Her er bare lige én ting, jeg gerne vil slå helt fast.

Helt simpelt.

Hvis du er kvinde, så går du nok med BH. Og hvis du går med BH, vil du så ikke godt sørge for, at den passer dig? Altså, selvfølgelig mest for din egen skyld, men i virkeligheden også for min.

Jeg kan nemlig ikke holde ud at se på slatne patter. Nej undskyld, virkelig, men helt ærligt – stram op!

Nu ved jeg jo af gode grunde ikke hvordan du ser ud, men her er et par tips:

Hvis du kan få en hånd ind under BH’en under armen, så er den for stor!

Hvis din BH bliver trukket op mod nakken, så er den for stor!

Hvis ikke din BH er (nogenlunde, mest muligt) vandret hele vejen rundt under barmen og rundt på ryggen, så er den for stor!

Utroligt mange kvinder bruger en BH der ikke passer. Mest sandsynligt er det, at din omkreds bør være lidt mindre end du selv tror, og at din skål bør være lidt større end du selv tror.

Så, hvis ikke dit udseende og dine slatne patter skal forstyrre din kommunikation og dit budskab – vil du så ikke nok få det tjekket og sørge for at den passer?

Mange, mange tak!

PS. Lingeriestyling har lavet en rigtig fin guide, se den her: http://www.lingeriestyling.com/da-EN/content/way-correct-bra-size



Next »