Jeg kan sige en hel masse om ledelse – og det skal jeg også nok. Men inden det kommer så vidt, er jeg nødt til lige at sige noget andet.

Hvad er en leder uden følgere? Altså, hvis ikke der er nogen eller noget at lede, er man vel egentligt en ret sølle leder…

Den egentlige magt, – hvis man ellers kan tale om magt i forbindelse med ledelse, men det er en helt anden sag, den har den første, som følger – the first follower.

For lederen handler det altså om at skille sig ud og gøre noget, der er tilpas anderledes og forstyrrende – men ikke FOR anderledes, for han skal gerne kunne få andre med på idéen.

Når han har bare én mere med, så er han ikke længere alene, og så er det meget nemmere at få andre med, og snart er man en gruppe. Og hvis idéen er ny eller nytænkende, er man en ret hip gruppe – og lederen har succes med sin idé.

Som leder er det altså afgørende, at have (mindst) én anden person, der følger dig og støtter dig. Det er derfor de rigtig gode kommunikatorer aftaler med nogen, at de vil støtte dem, INDEN de lancerer deres idé!

Vil du have gennemslagskraft, når du præsenterer din idé, er der masser af fif og tips til det – men intet arbejde er ikke gjort alene og uden støtte!

Se bare her: http://www.youtube.com/watch?v=fW8amMCVAJQ

PS. Faktisk er det jo det samme med en blog. Vil du ikke nok være en af mine “first followers”? Taaak!