Lige nu læser jeg bøgerne bag den populære serie “Game of thrones”. Bøgerne er fuld af mystik, romantik, snigmordere og bastarder, og der er eventyr, intriger og spænding på hver en side!

Det får mig til at tænke på, hvordan hver eneste karakter går “all in”, forfølger sine mål og kæmper til der flyder blod, sved og tårer.

Tænk hvis vi også gjorde det i dag i vores verden… Hvis vi betragtede hver en magtkamp som en kamp om tronen og engagerede os lige så ivrigt – omend måske knap så bogstaveligt – og kæmpede for det, vi tror på og står for i vores job.

Det kan være en spændende kilde til inspiration og en opfordring til at rejse sig fra stolen og handle.

I dag!

Man siger, at man skal vælge sine kampe. Hvordan ville dit arbejdsliv udforme sig, hvis du engagerede dig lidt mere – tog lidt flere kampe – eller gik “all in”?