Blog Image

Styrkekommunikation

Om bloggen

Stort og småt, vidt og bredt, nyt og gammelt samt tips og tricks om personlig styrke og kommunikative kompetencer.

Skolereformen

Personlig styrke Posted on 08 Jul, 2014 12:30

Aaahh, jeg kan ikke lade være! Så here goes:

Læs lige den her artikel i Politiken: http://politiken.dk/indland/ECE2337540/magnus-mor-da-jeg-saa-min-soens-skema-blev-det-for-meget/

Hvis du ikke gider det, så forstår jeg det godt. Man bliver
altså lidt træt, ikke? Den handler om endnu en mor, der synger den samme sang
som de andre om, at det er synd for hendes lille Magnus, at han skal være i
skole helt til kl. 15. Nej vent, kl. ca. 15…

Altså, er den 11-årige Magnus stor eller lille? Stor nok til
selv at gå hjem fra skole og være alene hjemme? Eller for lille til at være i
skole til kl. 15? Jeg forstår det ikke helt. Og hvilket job har den der mor,
der overvejer at “hente ham før tid, for at give ham mere fritid…”? Jeg
vil antage, at temmelig mange almindelige 11-årige efter skoletid – ” i gamle
dage” alligevel gik i DUS / SFO / fritidshjem / whatever for at lege med deres
venner og have et sted at opholde sig, indtil deres forældre får fri og kommer
hjem. Er der ikke stadig nogen tilbage i Danmark, som arbejder til kl. 16 mon?

Det er den helt klassiske enten-eller tænkning, og det er det, der er galt her. Hele
diskursen om, at noget er surt og noget andet er sødt, er helt skør. Det er enten skole eller fritid, læring eller
leg, undervisning eller pause, ro eller kaos, skole eller venner. Børnene kommer til at koble skolen med det sure og
fritiden sammen med det sjove, – selvom det ligeså godt kunne være, – og i
praksis ofte er, omvendt… Det lærer de af de voksne, som taler sådan her om
reformen.

Vi kunne jo også tale om, at det bliver sjovt at lære sammen
med sine venner. Sjovt og dejligt at lære og udvikle sig. At udvikle sig fysisk,
psykisk, socialt og relationelt, sammen med sine venner og i trygge omgivelser.
At lære faglige emner samtidig med
det relationelle. At man kan lære noget af både lærere, pædagoger og af hinanden.

Nu er den her – reformen, og der er nogle (voksne
ganskevist, men alligevel), der har tænkt sig om, for at gøre den så god som
muligt. Nogle, der har en faglighed indenfor dette her. Skulle vi så ikke lige
give den en chance? For vores børns skyld?



Der er så meget, kvinder ikke forstår…

Personlig styrke Posted on 28 Mar, 2013 21:26

Ting, jeg ikke forstår:

Disneysjov med danske undertekster

Kravlesko med snørrebånd

At Blockbuster stadig findes (“Jeg smutter lige ned og afleverer videofilmen” – er det en sætning, du har hørt for nyligt?)



Sådan tackler du besværlige mennesker

Personlig styrke Posted on 21 Mar, 2013 20:34

Til ære for og på opfordring fra to skønne kvinder, bringer jeg her et sær-indlæg, som jeg blev inspireret til af en bog, som jeg ikke gad at læse. Titlen var “sådan tackler du besværlige mennesker” og det er sandsynligvis en fin bog, som på en eller flere måder kategoriserer, beskriver, generaliserer og giver gode råd. Jeg fik den ikke læst, havde ganske enkelt ikke energi til den alligevel, men opdagede, at jeg selv har en hel del meninger om det med såkaldte besværlige mennesker…

Nå men, vi skal nok lige starte med at fastslå, at der jo i virkeligheden slet ikke findes besværlige mennesker, kun uhensigtsmæssige gensvar. Præcis ligesom der jo heller ikke findes dårligt vejr (eller, altså… nå ja…). Men, med det hellige mål for øje, kalder vi her alligevel en spade for en spade, og et besværligt menneske for beværligt.

Besværlige mennesker ved jo (ligesom vejret) slet ikke selv, at de er besværlige. Ofte tror de fejlagtigt at de er hjælpsomme, eller – endnu værre – sjove. Som min ven Jon pointerer i sit indlæg på animo (Find det her: http://www.amino.dk/blogs/jonkjaernielsen/archive/2013/01/22/arbejdsgl-230-de-er-ikke-en-god-frokost.aspx) er der i ny og næ nogle, der på spørgsmålet om, hvad der giver dem arbejdsglæde, svarer frokosten. Ja, sjovt ikke? Dem kender jeg godt, og det gør du sikkert også. Det er også dem, jeg mødte i mit job i hendengangne Tivoliland i Aalborg, og som på spørgsmålet: Må jeg bede om dit postnummer, svarede Hø hø, skriver du så til mig? Man bliver altså lidt træt… Og det er dem, der altid har en dumsmart / kæk / sarkastisk bemærkning til whatever du siger. Du kender dem godt, ikke? De er de sjove-besværlige.

(Hvis du selv er en af dem, kommer der her en opfordring, som selvfølgelig er helt for egen regning, men som med garanti kunne være udtrykt på vegne af rigtig mange danske foredragsholdere og undervisere: Vil du ikke nok lade være med det?)

Der er mange måder de besværlige kan være besværlige på på en arbejdsplads. De kan være besværlige til et møde, som medarbejder, som leder eller som kollega, og de kan være det ved at være kritiske, anklagende, provokerende, passive eller meget andet.

Så, for at komme til sagen og svare på spørgsmålet om, hvordan du nu tackler de her besværlige mennesker, vil jeg bruge eksemplet med børn (På den måde kommer du nok ikke til at føle dig ramt, for du er ganske sandsynligt voksen). Så prøv lige at tænke over det her: Det er ikke de besværlige børns skyld, at de er besværlige! Som familievejleder Lola Jensen siger, så burde de besværlige børn, hun mødte på aflastningscentrene i sine unge dage, have sendt deres forældre…

Dermed kan man sige, at du som kollega til et besværligt menneske, med fordel kan se lidt på din egen adfærd. Der er ingen børn, der ønsker at være besværlige, og der er ingen mennesker, der står op om morgenen og tænker: I dag skal jeg vel nok være meget besværlig! De har bare brug for lidt hjælp til, hvordan de kan være så hjælpsomme eller sjove, som de jo så gerne vil være. Så her er et par tips til, hvordan du kan hjælpe dem med det:

Sådan tackler du besværlige mennesker

Når du er mødeleder, så sørg for at
tage rollen. Skab tryghed og hjælp mødedeltagerne til at være godt
forberedte og vær en god facilitator. Mødeledelse kan du læse en
masse gode råd om (sikkert også her en gang i en nær fremtid), så
brug de gode råd.

Når du er leder, så sørg for at tage
rollen som leder. Skab tryghed hos dine medarbejdere ved at være
klar i spyttet, vis vejen og målet. Træd i karakter og sig med ord,
hvad du forventer af hvem og hvordan. Besværlige mennesker er helt
sikkert heller ikke tankelæsere…

Når du er kollega, så sørg for at
holde din egen sti ren, dine kolleger vil matche dig. En besværlig
kollega inviterer grundigt til forsvar, irritationer og spydigheder,
men ved at insistere på at du vil tale ordentligt og ikke lade dig
provokere, nærmest tvinger du kollegaen til at matche din
kommunikation. Prøv det, du vil blive overrasket!

Når du føler dig ramt af et
besværligt menneske, så sig fra! Sig klart og tydeligt og med
præcise og velvalgte ord (du kan fx øve dig foran spejlet!), at du
føler dig ramt og ikke har lyst til at være i den her situation.
Hjælp din kollega med at finde frem til det, der egentligt var hans
ærinde – som garanteret ikke har været at være besværlig. Og
husk så også lige at bemærke det, – med ord, når du lægger mærke
til, at din kollega faktisk lykkes med at være sjov eller hjælpsom
på den rigtige måde.

Og så til sidst et helt enkelt tip,
som du kan bruge i rigtig mange situationer: Når du bliver trængt
på den ene eller den anden måde, så stil den anden et spørgsmål. Bed fx om et eksempel, en uddybning eller spørg: Hvad mener du?
den måde får du tid til at tænke dig om, og du giver den anden en
chance for at komme ud af ”besværlig”-rollen og få valgt en
anden måde at udtrykke sig på.

Nu skulle du gerne være ”klædt på”
til at tackle en dag med ”dårligt vejr” på arbejdspladsen. God fornøjelse!



Gå “all in”!

Personlig styrke Posted on 14 Jan, 2013 22:49

Lige nu læser jeg bøgerne bag den populære serie “Game of thrones”. Bøgerne er fuld af mystik, romantik, snigmordere og bastarder, og der er eventyr, intriger og spænding på hver en side!

Det får mig til at tænke på, hvordan hver eneste karakter går “all in”, forfølger sine mål og kæmper til der flyder blod, sved og tårer.

Tænk hvis vi også gjorde det i dag i vores verden… Hvis vi betragtede hver en magtkamp som en kamp om tronen og engagerede os lige så ivrigt – omend måske knap så bogstaveligt – og kæmpede for det, vi tror på og står for i vores job.

Det kan være en spændende kilde til inspiration og en opfordring til at rejse sig fra stolen og handle.

I dag!

Man siger, at man skal vælge sine kampe. Hvordan ville dit arbejdsliv udforme sig, hvis du engagerede dig lidt mere – tog lidt flere kampe – eller gik “all in”?



Tim Tams

Personlig styrke Posted on 11 Jan, 2013 21:31

Okay, jeg indrømmer det gerne. Jeg er en TIM TAM SUCKER!

Det betyder, at jeg er helt vildt med de australske kiks (chokolade med chokolade – det kan ikke gå galt!), som hedder Tim Tams.

Man spiser dem ved, at man bider hul i det ene hjørne og i det diagonalt modsatte hjørne. Derefter sætter man det ene (manglende) hjørne ned i kaffen og suger kaffen op gennem kiksen. Det hedder “Tim Tam suck” eller “Tim Tam Slam”.

Ja ja, jeg ved det godt. Det lyder ulækkert. Og det er det faktisk også. Men det er jo hele pointen: Smagen af chokolade / kaffe kombineret med den smeltede kiks, som løber ned af hånden, – jeg siger det bare: HIMMELSK!

Her: http://www.youtube.com/watch?v=BHzMfZ1FaqA kan du se Natalie Imbruglia vise Graham Norton hvordan man gør.

Og her kan du se Jennifer Lowe Hewit vise det. http://www.youtube.com/watch?v=NplQNaU1SyM

Natalie Imbruglia bruger te, Jennifer Lowe Hewit bruger kaffe, men bider kiksen forkert (argh, amatører!), men de kalder det begge for “orgasmic”!

Jeg behøver vist ikke sige mere… Vil nogen venligst få de her kiks indført i Danmark, ASAP?



Stram op!

Personlig styrke Posted on 11 Jan, 2013 20:47

Ooookay…

Her er bare lige én ting, jeg gerne vil slå helt fast.

Helt simpelt.

Hvis du er kvinde, så går du nok med BH. Og hvis du går med BH, vil du så ikke godt sørge for, at den passer dig? Altså, selvfølgelig mest for din egen skyld, men i virkeligheden også for min.

Jeg kan nemlig ikke holde ud at se på slatne patter. Nej undskyld, virkelig, men helt ærligt – stram op!

Nu ved jeg jo af gode grunde ikke hvordan du ser ud, men her er et par tips:

Hvis du kan få en hånd ind under BH’en under armen, så er den for stor!

Hvis din BH bliver trukket op mod nakken, så er den for stor!

Hvis ikke din BH er (nogenlunde, mest muligt) vandret hele vejen rundt under barmen og rundt på ryggen, så er den for stor!

Utroligt mange kvinder bruger en BH der ikke passer. Mest sandsynligt er det, at din omkreds bør være lidt mindre end du selv tror, og at din skål bør være lidt større end du selv tror.

Så, hvis ikke dit udseende og dine slatne patter skal forstyrre din kommunikation og dit budskab – vil du så ikke nok få det tjekket og sørge for at den passer?

Mange, mange tak!

PS. Lingeriestyling har lavet en rigtig fin guide, se den her: http://www.lingeriestyling.com/da-EN/content/way-correct-bra-size



Hjerne, hjerte og humor

Personlig styrke Posted on 11 Jan, 2013 20:08

Dagens tip, når du er i tvivl:

Spørg dig selv, om du har hjerne, hjerte og humoren med!

Altså, jeg har altid både hjerne, hjerte og humor med, i alt hvad jeg gør. Mit arbejde skal ikke bare være fagligt udviklende og god kvalitet (hjerne), det skal også være spændende (hjerte) og sjovt. Der skal være føde og udfordringer til min hjerne, mit hjerte skal have lyst til at banke for det. Og så SKAL det altså være sjovt!

Kan du sige det, om det, du laver?

Hvis ikke, hvad skal der så til?



You are what you repeatedly do

Personlig styrke Posted on 11 Jan, 2013 19:34

Jeg så lige det der program med Trinny og Susanna i TV, hvor de er i Danmark og hjælper tilfældige (mest) kvinder med at få en (bedre) stil. På en af bagvæggene stod der med store, venlige bogstaver:

You are what you repeatedly do.

Nøj, hvor er det sandt! Det er så vidt jeg husker, oprindeligt et Aristoteles-citat.

Tænk lige over det….

Kommer du altid for sent til aftaler?

Taler du grimt om andre?

Bider du negle?

Så skulle du måske stramme lidt op. Gider du virkelig være hende, der altid kommer for sent? Hende, de andre taler grimt om (for det gør de, hvis du taler grimt om andre)? Hende, der viser sine flossede, uplejede negle som det vigtige første indtryk på andre…?

Nej vel…

Så er det da meget sjovere at være hende den lækre, søde veninde, som man kan stole på. Nå ja, jeg siger det bare!



Next »